Wente blev grundlagt for mere end 125 år siden, og er det ældste familiedrevne vinfirma i Californien. I dag drives vineriet af fjerde og femte generation. Vineriet er beliggende i Livermore Valley, et første klasses vinområde, øst for San Francisco. Familien har altid stået for traditionelle værdier, kombineret med ny viden.
Wente familien har dyrket deres egne marker siden begyndelsen i 1883, og har indført deres eget ”Farming for the Future” program for at passe bedst muligt på deres jord. Ved at passe på jorden har både lokalsamfundet og hele planeten det bedre.
Beyer Ranch ligger lige uden for selve Livermore City og er for nylig blevet fredet, så der altid vil være landbrug på denne parcel, ejet af Wente familien.
Zinfandel druerne til denne vin, er dyrket på skråninger, hvor der er god luftgennemstrømning mellem rækkerne. Denne afkøling af druerne giver en lang modningssæson og druer med god syre. Vinen er gæret i opretstående tanke, hvor mosten er pumpet over skallerne flere gange dagligt for at udtrække bløde tanniner fra skallerne. Inden aftapning, er vinen lagret på en blanding af amerikanske og franske egetræsfade.
Flot rød i glasset med en elegant bouquet af røde kirsebær og lidt krydderi fra fadet. I munden fornemmes herlig moden rød frugt i balance med krydderiet og en elegant eftersmag. Typisk Zinfandel i elegant stil. Grundet den gode balance mellem frugtsyren og moden frugt passer denne fortrinligt til lysere kødretter og tørre oste.
Serveres ved 16-18°C.
Varenr: 29850
Land: USA
Område: Livermore Valley, Californien
Druesorter: 100% Zinfandel
Alkohol: 15%