Umiddelbart syd for Pommard ligger landsbyen og appellationen Volnay, der med et indbyggertal på kun 461 er mindre end Pommard. Volnay ligger på siden af en bakke med størstedelen af vinmarkerne spredt ud på skråningerne under, hvor den troner smukt og derved lever op til sit navn Dronningen af Côte de Beaune. Udsigten fra et af de højere punkter, som for eksempel kirken fra 14 hundrede tallet, giver en smuk udsigt udover vinmarkerne østover og de lokale påstår at man på en klar dag kan se Mont Blanc.
Familien bag denne vin befinder sig i byen Dufouleur Nuits Saint Georges og har i over 400 år lavet vin her. Familien ejer sine egne vinmarker, men køber også druer i flere kommuner. Landsbyen Volnay, der ligger mellem Meursault og Pommard, laver kun røde vine. Denne vin er vinificeret efter den traditionelle metode, og derefter lagret i egetræsfade.
Vinen har en flot, virkelig dyb rød farve. Bouquet’en er intens og næsten voldsom med hint af modne solbær og vildt (hare). Smagen er stor, lang og blivende. En vin med brede skuldre der godt kan tåle lidt luft før den nydes.
Varenr: 22740
Ejer: Dufovleur
Land: Frankrig
Druer: Pinot Noir
Område: Bourgogne
Jordbund: Lerholdig kalksten
Alkohol: 12,5%
Serveringstemp: 14-18°C
Flaskestørrelse: 1/1 fl.