http://www.xwine.dk

Ripasso Valpolicella, Minini 75 cl.

Ripasso Valpolicella, Minini 75 cl.
Varenummer: 25010
 

Historien om familien Minini begynder efter Første Verdenskrig med Francesco Minini, en ung landmand, der vender tilbage til sine marker i begyndelsen af 1920’erne, fuld af energi, beslutsomhed og med en drøm om at lave en vingård.

Starten var hård og med få ressourcer, men med stor ydmyghed og passion, arbejdede han og efterfølgende 3 generationer med vinene, der i dag opnår stor respekt ude i verden.

Denne originale Ripasso er en vinifikationsteknik, der giver ekstra intensitet, farve, smag og alkohol til en valpolicella superiore. Dette opnås ved at pumpe og/ eller skovle den upressede "kage" eller "bærm", dvs. drueskaller, frugtstykker og kerner fra amarone produktionen over i den færdiggærede superiore, som efterfølgende gennemgår en sekundær maceration og gæring, der giver vinen Amarone-lignende karakter.

De fleste Ripassoer er tørre, men enkelte bliver så alkoholkraftige, at gæren ikke kan omsætte de sidste 3-4 gram sukker, og så forekommer vinen en smule sødlig eller decideret halvtør. Ripasso betyder "at passere igen", hvilket jo er præcis, hvad man gør med Amarone-bærmen.

Vinen er lagret 12 måneder i egetræsfade og herefter 6 måneder i flasken.

Aromaen er stor og kompleks, med toner af kirsebær og kakao. Smagen er fin med god struktur og afsluttes med en behagelig eftersmag med antydninger af krydderier.

Ripasso kommer fra hjertet af de høje bakker i Valpolicella dalen.

Vinen er velegnet til pastaretter, kødretter og gode oste.

Varenr: 25010

Ejer: Minini

 


Nyheder
Klik her for at gå til årets jagtvin!Smiley
X Wine a/s • Højager 92 • 5270 Odense N • Tlf.: 66 18 96 60 • Fax: 66 18 92 54  E-mail: x@xwine.dk